Skifteretten følger her nogle regler, der udgør en mellemting mellem de udlægsregler, der er beskrevet ovenfor og en egentlig skiftebehandling. Hvis der kun er fællesbørn i ægteskabet, har en ægtefælle altid ret til at sidde i uskiftet bo, idet fællesbørn ikke først skal give tilladelse. Børn af afdøde, der ikke er fællesbørn (særbørn), og som er myndige, skal derimod give tilladelse, hvis den efterladte ægtefælle ønsker at sidde i uskiftet bo. Desuden er det nødvendigt, at ægtefællerne har haft fælleseje, og at den efterlevende ægtefælle vedgår arv og gæld. Den længstlevende har ifølge arveloven pligt til ikke at misbruge sin rådighed over det uskiftede bo. Der kan være forskellige årsager til, at man ikke kan råde en ægtefælle til at sidde i uskiftet bo, f.eks.:

  • hvis der kommer kapitalforsikringer til udbetaling,
  • hvis der er specielle skattemæssige forhold,
  • hvis den efterlevende ægtefælle er så ung, at han/hun kan forventes at ville gifte sig igen inden for en kortere årrække.

Endvidere skal man være opmærksom på, at der i det uskiftede bo indgår alt, hvad den længstlevende ægtefælle erhverver, for så vidt det ikke er gjort til fuldstændigt særeje. Det vil i mange tilfælde være sikrest at spørge en advokat til råds. Hvis den afdøde har haft delvis særeje, så skal særejet undergives skiftebehandling. Der er i dag mulighed for at aftale særeje, der kun har juridisk betydning ved separation og skilsmisse (skilsmissesæreje). Skifteretten kan give tilladelse til uskiftet bo, selv om der er mindreårige børn, hvis deres værge accepterer det. I praksis gives en sådan tilladelse kun, hvis særbørnene bor hos den længstlevende ægtefælle. Skulle det vise sig, at boet er insolvent, gælder der samme betingelser vedr. ansøgning om fritagelse for afdødes gældsforpligtelser som nævnt under Efterlevende ægtefælle.