Her kan du læse, hvad der forventes af dig som medlem af Danske Bedemænd – og hvad du kan forvente af os
Nederst på siden kan du sende en forespørgsel om indmeldelse
Din styrke i et fællesskab
Bedemænd løser en vigtig samfundsopgave og hjælper pårørende med at tage en ordentlig afsked. Det kræver både faglighed, ansvar og respekt for det enkelte menneske.
Som medlem af Danske Bedemænd står du ikke alene. Du bliver en del af et fagligt fællesskab, der arbejder for gode vilkår og høj kvalitet i branchen.
Faglig viden er afgørende
Alle kan i princippet etablere sig som bedemand. Derfor lægger Danske Bedemænd stor vægt på uddannelse og faglig kvalitet.
Foreningen har udviklet en anerkendt bedemandsuddannelse med undervisere og eksperter fra relevante fagområder.
Som medlem skal uddannelsen som udgangspunkt være gennemført senest tre år efter indmeldelse. Der kan i særlige tilfælde gives dispensation.
Vi varetager branchens interesser
Bedemandsbranchen møder løbende nye regler, krav og praktiske udfordringer. Danske Bedemænd arbejder for medlemmernes interesser over for myndigheder, politikere og andre relevante aktører.
Foreningen arbejder blandt andet for bedre rammevilkår, større faglig anerkendelse og et stærkt omdømme for branchen.
Danske Bedemænd er en demokratisk medlemsforening, hvor medlemmerne har mulighed for at påvirke, hvilke sager og områder foreningen skal prioritere.
Vil du være med til at styrke branchen og få et fagligt fællesskab i ryggen, kan du kontakte os eller sende en forespørgsel om medlemskab nedenfor.
Er du bedemand og interesseret i medlemskab og brancheautorisation hos Brancheforeningen Danske Bedemænd?
Skriv dine kontaktoplysninger, så hører du fra os om hvad et medlemskab kan betyde for dig og din virksomhed.
Ansøgningsskemaer og indmeldelsesblanketter
Her finder du de blanketter, der skal bruges i forbindelse med ansøgning om optagelse som medlem af Danske Bedemænd.
Blanketterne kan printes og sendes eller e-mailes til Sekretariatet, e-mail: kontakt@bedemand.dk
Forretningsmedlemskab |
Filial |
|
Brug formularen til indmeldelse af forretning
|
|
|
Personligt medlemskab |
||
|
||