Interview på P1 morgen med direktør for brancheforeningen Danske Bedemænd, Ole Roed Jakobsen

P1 Morgen, 27. marts 2020. kl. 9.30
Link til udsendelsen. Indslag starter 3 timer og 12 min inde.

Oplæg: Det sidste farvel, når man mister en, man har kær, er altid svært. Og det er ikke blevet lettere under coronakrisen. For bekymring for smittespredning betyder store ændringer for, hvordan efterladte kan sige farvel. Det betyder blandt andet reducerede gæstelister til begravelse i kirken, og bedemænd der nu må iføre sig beskyttelsesdragter, gummihandsker og mundbind.

Hvordan har coronakrisen ændret hverdagen og arbejdet for landets bedemænd?

”Det er en helt anden verden, de opererer i, i dag. Førhen har bedemænd jo taget ud til de pårørende og siddet omkring spisebordet for at få planlagt de praktiske ting omkring dødsfaldet og højtideligheden.

I og med vi fik den her situation, er det ændret til, at det bliver klaret fortrinsvist over telefonen eller over en videoforbindelse såsom Skype. Alternativt er der nogle få pårørende, der kan få lov til at komme ind i forretningen hos bedemanden under mere kontrollerede former for at afholde samtalen. Det er en helt, helt anden måde at gøre det på, ikke så nærværende og ikke nær så omsorgsfuldt, som man egentlig gerne vil gøre det.”

Når I håndterer den afdøde, hvordan foregår det så mere konkret?

Det har altid været en tradition og kulturen i Danmark, at bedemanden kom ud iført pænt tøj. Hvis nu afdøde var i privat hjem kører man kisten ind og får håndteret den afdøde uden værnemidler eller beskyttelse, for det har der sådan set ikke været noget grund til. Nu skal man iklæde sig noget beskyttelsesudstyr i form af bl.a. handsker og kittel for at beskytte eget tøj, så man undgå at få sekreter på sig. Man skal også være omhyggelig, når man iklæder den afdøde med det tøj, den afdøde skal have på i kisten. Og være omhyggelig, når man håndterer den afdøde og selve kisten, sådan at der ikke kommer virus på kisten, som bagefter skal ud i rustvognen.

Ved man noget, om de afdøde faktisk smitter?

Nej, men da vi så nogle af de første coronatilfælde, hvor man efterfølgende måtte konstatere, at vedkommende havde været smittet, valgte vi i brancheforeningen at lægge den lidt hårdere kurs og melde til bedemændene, at I er nødt til at beskytte jer som om, at ethvert dødsfald også kunne være en coronasmittet. Og det betyder, at uanset hvordan situationen ellers måtte være, skal I bruge de værnemidler, I måtte have til rådighed og beskytte jer bedst muligt. Både af hensyn til jer selv, jeres medarbejdere, familien derhjemme, men også for de pårørende, I kommer ud til og har kontakt til efterfølgende.

Vi har egentlig anlagt denne lidt mere hårde linje for simpelthen at sige – vi kan jo ikke lave det om bagefter og beskytte os bagudrettet – så vi er nødt til at beskytte os forud.

Arbejdet med de pårørende er jo af en meget følsom karakter. Hvordan påvirker alle de her nye og ekstra forholdsregler det arbejde?

Som bedemand har man et rigtig stort omsorgsgen og vil gerne gøre det bedste for familien for at hjælpe dem bedst muligt gennem den sorgproces, de står i. Det rammer ind i sjælen hos bedemændene, at de skal udføre deres arbejde både med afstand og på en mere praktisk orienteret måde. Det har klart været et skifte for bedemændene, at det er måden, de skal gøre det på nu. Forhåbentlig ser vi snart en ende på det her, for det her er ikke måden, man som bedemand gerne vil arbejde på.”

Vi har til gengæld mødt en utrolig stor forståelse hos de pårørende om at bedemænd er nødt til at have den her beskyttelse af sig selv, især også i forhold til, at det altså ikke skal være bedemændene, der bringer smitten videre til en anden familie. Det ligger os meget på sinde, at bedemanden ikke er den, der forårsager, at der er flere, der skulle blive smittede i det danske samfund, når vi laver alle de her alvorlige tiltag, som vi gør.

Krisen påvirker altså jeres arbejde både følelsesmæssigt og praktisk. Det kan jo også betyde, at I får rigtig mange kunder i butikken. Hvilke tanker sætter det i gang hos dig?

Der er ikke nogen bedemænd, der går rundt og håber på dette overhovedet. Når man kigger på udlandet og ser på den kaotiske situation, der er omkring håndtering af afdøde, vil vi mene, som vi ser situationen p.t., at vi egentlig har godt styr på tingene her i Danmark. Vi kan også godt håndtere det, hvis der kommer en del døde, når blot at kapaciteten er til rådighed, men vi forventer og håber absolut, at det ikke kommer til de forhold, som vi ser i Spanien og Italien.

Så I regner med at have kapacitet til at håndtere situationen?

Som situationen ser ud nu, har vi kapaciteten til at kunne håndtere det, også på den etiske og værdige måde, som vi gerne vil kunne gøre det på, med de begrænsninger, der nu er. Lige nu frygter vi ikke, hvad der måtte komme. Men vi håber, at vi aldrig kommer i de situationer som vi har set fra udlandet.

Har I fået nogen tilbagemeldinger fra de pårørende, som I har været i kontakt med allerede nu, hvordan de oplever situationerne?

Alle i samfundet er jo klar over den situation, som Danmark står i, og det er egentlig meget sigende, at der er en god forståelse for, at det er desværre måden, vi skal håndtere det her på. Vi anbefaler også bedemændene at tage en snak med de pårørende om ikke man kan foretage en lille højtidelighed på nuværende tidspunkt, køre den afdøde til kremering, og så på et senere tidspunkt holde en større højtidelighed for de venner og familier i øvrigt, der gerne vil være med til at sige farvel. Det er også måden at håndtere det på. Det er der også nogle, der har valgt, nemlig – så udsætter vi og har højtideligheden senere, ikke over en kiste, men over en urne. Og det kan sagtens være en stor og fin højtidelighed, man så får holdt på det tidspunkt.