»Der er behov for, at vi råber vagt i gevær,« sådan lyder udmeldingen fra foreningen af Danske Bedemænd.

B.T. 25. marts 2020
Af Helle Lho Hansen. Læs artiklen online på B.T

Bedemændene føler sig bogstaveligt talt ikke godt nok klædt på til at tage sig af de danskere, der er døde eller vil dø af corona.

»Så længe patienten trækker vejret, beskytter vi os, men i det øjeblik hjertet holder op med at slå, så smider vi værnemidlerne. Det kan ikke være rigtigt,« siger Ole Roed Jakobsen, der er direktør i brancheforeningen Danske Bedemænd.

På verdensplan har corona i skrivende stund kostet 18.916 menneskeliv. Herhjemme er 32 danskere døde med coronavirus. Men vi har alt for lidt fokus på, hvilke forholdsregler der skal der tages, når døden indtræder og en coronasmittet skal sendes på den allersidste rejse, mener Ole Roed Jakobsen.

Fra Italien og Spanien har medierne de seneste dage rapporteret om afdøde, der ikke bliver hentet af bedemænd, om militærbiler i lange kolonner, der kører døde til lighusene og om forladte ældre, der er fundet døde i deres senge.

»Lige nu betragter vi i branchen ethvert dødsfald som en mulig coronasmittet. Derfor kører vi ‘worst case scenario’ hver gang,« siger direktøren.

Det betyder, at bedemændene iklæder sig handsker mundbind og overtræksdragter, før de går ind til en afdød.

»Vi bekymrer os meget for at beskytte bedemændene, deres familier og de pårørende, de kommer ud til. Den værst tænkelig situation er, hvis bedemændene bringer smitten videre,« siger han.

Men ifølge de retninslinier, han har modtaget fra Styrelsen for Patientsikkerhed den 21. marts 2020, kræves der ingen særlige foranstaltninger ved håndtering af mennesker, der er døde af covid-19. I brevet som B.T. har set, står der:
»Der er ikke anbefalinger om særlige værnemidler. Liget danner ikke aerosoler som indeholder virus, da liget ikke trækker vejret eller hoster.«

Det forstår Ole Roed Jakobsen ikke:
»For der kommer en udånding fra afdøde, når vi lægger dem i kisten, sådan er det. Og vi håndterer sekreter, hvor virus kan overleve i op til 72 timer, efter døden er indtrådt.«

Fra Sundhedstyrelsen lyder budskabet til bedemændene: ‘Lig håndteres på linje med lig af afdøde, der har lidt af andre, ikke alment farlige smitsomme sygdomme’.

Men udmeldingen fra de danske myndigheder står i skærende kontrast til den myndighederne i Norge er kommet med. De norske bedemænd har nemlig fået besked på, at ‘Alt personale som forflytter den døde skal have beskyttelsesudstyr på’.
Ligesom det ‘bør vurderes at bruge ligposer for at hindre lækage, specielt når det gælder patienter fra intensivafdelinger’.

Derfor er Ole Roed Jakobsen nu gået i gang med at købe værnemidler til sine medlemmer.

»Vi hører ikke til i sundhedsmyndighederne, så vi må ud på det såkaldte grå marked og kigge på alternative leverandører.«

Lige nu har han en ordre på 6.000 mundbind fra danske bedemænd i hele landet.
»Desuden har vi handsker og engangsdragter på vej. Vi har købt malerovertræksdragter, som vi så vi klipper fødderne af,« siger Ole Roed Jakobsen.

Billedtekst:   En italiensk bedemand iført værnemidler bringer en afdød coronapatient til kirkegården i Bergamo. Foto: AFP.  Piero Cruciatti