19. marts fik den nye dansk-svenske dokumentarfilm ’Meanwhile on Earth’ premiere på filmfestivalen CPH:DOX. Filmen giver et sjældent blik ind i det arbejde og de mennesker, der hver dag har døden helt tæt på.

Brancheforeningens formand, Knud Larsen, skulle samme aften efter filmens premiere i Empire bio have deltaget i en debat sammen med filmens instruktør Carl Olsson, en præst på Rigshospitalet Lotte Blicher Mørk, graver Karsten Madsen samt moderator – direktør for Landsforeningen Liv&Død, Kirsten Søndergaard.

På grund af coronakrisen har filmfestivalen været nødt til at rykke alle filmvisninger online.

Filmen kan lejes for 6 euro (man skal først oprette en profil med navn og e-mail). Filmen kan findes under sin originale titel ‘Samtidigt på Jorden’ og den internationale ‘Meanwhile on Earth‘. (ekstern link til filmen på CPH:DOX)

Du kan også her se filmtraileren på youtube:

Om filmen

Vi følger en balsamør bøjet ind over afdødes sidste skønhedsbehandling. En patolog på udkig i kroppen. En kirketjener i aktion med kisten, to chauffører i rustvognen og en fløjtespiller på arbejde i kirkerummet.

Jeg opdagede det spændingsfelt, som opstår, når vi på den ene side er konfronteret med det helt eksistentielle, døden. Og på den anden side ser folk midt i deres hverdag, på arbejde; så trivielt, som det jo er”, siger instruktøren Carl Olsson, der er opvokset i Sverige, men bor og arbejder i København.