Fra 1. april 2023 ændrer covid-19 status og betegnes ikke længere som alment farlig sygdom og udgør ikke længere en væsentlig trussel mod samfundet.

Alment farlige sygdomme er de sygdomme, hvor epidemiloven fra 2021 giver mulighed for særlige foranstaltninger i form af f.eks. påbud om isolation eller udvidet adgang til at dele personoplysninger mellem myndigheder.

Ændringen betyder bl.a. at brancheforeningen nu afvikler informationssitet Corona-Portalen her på bedemand.dk og på Medlemsnettet. Vi gemmer dog alle relevante informationer i arkiverne, så vi altid kan gøre brug af læring og erfaringer til næste pandemi, der måtte komme.

Brancheforeningen opfordrer til, at bedemænd fortsat udviser skærpet opmærksomhed for at undgå smittespredning til andre pårørende, egen familie og arbejdsplads m.v.

Det handler om den generelle hygiejne og at forhindre smitte af almene sygdomme, så brancheforeningen anbefaler fortsat, at man generelt bruger værnemidler i form af handsker og kitler.

Læs mere om anbefalingerne på Medlemsnettet (kræver login)