Min sidste vilje som digital borgerrettet løsning gik reelt i luften 2. påskedag 6. april 2021, da formand Knud Larsen og viljeskriver Dennis Kjall Egeberg besøgte Tv2 Go’morgen Danmark og fortalte om vigtigheden af at hjælpe sine pårørende. Allerede inden dagen var omme, havde 5.000 danskere valgt at oprette deres digitale Min sidste vilje. Og siden er der løbende kommet næsten 3.000 mere til i de seneste uger.

Danske Bedemænd og Elysium Begravelsesopsparing har udviklet det helt nye digitale system, hvor man på sikker vis kan gemme sine ønsker for egen begravelse/bisættelse. Systemet er blevet til i samarbejde med bl.a. Kræftens Bekæmpelse, personale fra hospice-verdenen og selvfølgelig med inddragelse af de mange erfaringer, som vores dygtige medlemmer af brancheforeningen har tilegnet sig.

Det nye digitale Min sidste vilje bruger selvfølgelig NemID og med modulopbygningen kan man nemt tilføje eller ændre sine valg. Læs mere på minsidstevilje.nu