Strømsvigt, cyberangreb og svigtende forsyninger kan sætte samfundets vigtigste funktioner under pres. Men hvem sikrer, at afdøde fortsat kan opbevares og håndteres værdigt, når de normale systemer ikke fungerer? Det spørgsmål har Brancheforeningen Danske Bedemænd gennem længere tid arbejdet på at få afklaret
Døden holder ikke pause, når samfundet rammes af en krise. Tværtimod kan behovet for håndtering af afdøde stige markant og pludseligt. Derfor skal både bedemænd, kirkegårde, krematorier og myndigheder være forberedt på situationer, hvor strømmen forsvinder, de digitale systemer bryder sammen, eller den eksisterende kapacitet ikke længere slår til.
I Danske Bedemænds medlemsblad, ‘Fagbladet’ i december 2025, understregede beredskabsekspert Rasmus Dahlberg nødvendigheden af at tænke fremad: ”Der er aldrig nogensinde nogen, der er blevet dårligere stillet af at lave beredskabsplaner.” Rasmus Dahlberg pegede samtidig på, at beredskab ikke alene handler om at sikre driften, men også om at bevare de værdier, der kendetegner et samfund – herunder værdigheden i døden.
Bedemænd er en vigtig del af beredskabet
I marts 2026 satte Fagbladet fokus på bedemandsbranchens rolle i en samtale med Laila Reenberg, der er direktør for Styrelsen for Samfundssikkerhed. Hun sagde blandt andet: ”Det vigtigste, bedemændene kan gøre, er at kunne fortsætte med at operere.”
Budskabet er dermed klart: Den enkelte bedemandsforretning skal være forberedt på at kunne opretholde sine kerneopgaver, også når de normale arbejdsgange ikke fungerer. Derfor er der i høj grad behov for beredskabsplaner, der sikrer transport, dokumentation, kommunikation og samarbejde med myndighederne – også under kriser.
Ansvaret stopper dog ikke hos den enkelte bedemandsforretning. Laila Reenberg understregede også nødvendigheden af en klar ansvarsfordeling: ”For samfundssikkerhed afhænger af tydelig ansvarsplacering, og vi opnår kun en robusthed, når systemer fungerer – også under pres.”
Hvem sikrer kølekapaciteten?
Netop ansvarsfordelingen er en central udfordring.
Folkekirkens nye beredskabsvejledning beskriver blandt andet, hvordan kirkegårde og krematorier skal forholde sig til strømsvigt og andre alvorlige driftsforstyrrelser. Vejledningen understreger samtidig, at ingen myndighed er retligt forpligtet til at stille kølekapacitet til rådighed.
Det efterlader et væsentligt spørgsmål: Hvem har ansvaret for at sikre tilstrækkelig og forsvarlig opbevaring af afdøde, hvis de eksisterende kølefaciliteter svigter?
Brancheforeningen Danske Bedemænd arbejder for, at myndighederne sikrer en klar ansvarsfordeling, så beredskabsplanlægningen kan bygge på konkrete aftaler frem for antagelser. Bedemænd løser en række praktiske opgaver på vegne af de pårørende, men det betyder ikke, at de automatisk har ansvaret for opgaver, der normalt varetages af myndigheder og andre aktører.
Beredskabsplanlægning må heller ikke baseres på antagelser om, hvilken kapacitet eller hvilket materiel private bedemandsforretninger kan stille til rådighed.
Løsningerne skal fungere i både fredstid og krisetid
Danske Bedemænd har allerede sat beredskab på dagsordenen, udarbejdet anbefalinger til medlemmerne og taget initiativ til dialog om branchens rolle. Vi skal som branche være forberedt på at løse vores opgaver, men vi skal også kunne regne med, at de øvrige led i begravelseskæden fungerer.
Det kræver samarbejde, konkrete beredskabsplaner og ikke mindst en tydelig afklaring af myndighedernes ansvar.
De opgaver, der skal kunne løses i fredstid, skal også kunne løses i krisetid. Værdigheden i håndteringen af afdøde må ikke afhænge af, om strømmen er gået.