KUN for bedemænd, advokater, skifteretten m.v.
Er du bedemand, kan du få adgang til og oprette digitale Min sidste vilje.
Du skal oprettes som bruger og det bliver du ved at udføre to trin.
- Først skal du læse og acceptere Fortrolighedsaftalen nedenfor. (Kan også downloades)
- Dernæst udfylder du på næste side relevante kontaktoplysninger. Husk at klikke Send til sidst.
En administrator hos Sekretariatet ved Danske Bedemænd vil derefter oprette dig inden for 24 timer. Du får tilsendt en e-mail fra Min sidste vilje med dit password. Dit brugernavn er den e-mailadresse, du oplyser. Tjek evt. i uønsket mail/spam.
Alle bedemænd i Danmark, advokater, skifteretssagsbehandler m.v. kanfå adgang til den digitale Min sidste vilje.
Bemærk: Skal du have adgang til afdødes digitale Min sidste vilje med det samme, så kontakt Sekretariatet telefonisk på 45 93 14 11 eller kontakt@bedemand.dk
Accept af Fortrolighedsaftalen
Fortrolighedsaftale for bruger af den digitale Min sidste vilje
Adgang til den digitale Min sidste vilje kræver accept af denne Fortrolighedsaftale.
Brancheforeningen Danske Bedemænd har udviklet den digitale Min sidste vilje i samarbejde med Elysium Begravelsesopsparing og med faglig sparring fra Kræftens Bekæmpelse, hospice-repræsentanter m.fl. Danske Bedemænd forbeholder sig retten til løbende at ajourføre og opdatere samt tilrette systemet efter behov/ønsker. Danske Bedemænd er desuden berettiget til at foretage ændringer i funktionaliteten for til stadighed at kunne levere den bedst mulige ydelse til viljeskrivere og brugere af systemet.
Ophavsretten tilhører Danske Bedemænd
Danske Bedemænd har ophavsretten til systemet, herunder også i forhold til brugen af logo og andre kendemærker.
Adgang for virksomheder
Brancheforeningen Danske Bedemænd kan tildele adgang til CVR-registrerede virksomheder, der i forbindelse med deres professionelle virke har brug for adgang til afdødes ”Min sidste vilje”. For at få adgang skal virksomheden og dens brugere erklære sig indforstået med følgende:
Søgning på de registrerede persondata sker udelukkende og kun for de aktuelle sager, som forretningen skal varetage i forbindelse med viljeskrivers dødsfald:
a) Søgningen skal være arbejdsrelateret
b) Adgangen skal være legitim
c) Alle informationer er underkastet fortrolighed og skal behandles i medfør af Persondatalovens bestemmelser og må ikke videregives til uvedkommende
d) Oplysninger/data må ikke ændres eller fjernes uden udtrykkelig accept fra viljeskriveren. Dette gælder også i tilfælde, hvor viljeskriver skal have hjælp til at oprette eller ændre Min sidste vilje.
Valg af bedemand skal respekteres.
Har viljeskriveren i Min sidste vilje valgt en bestemt bedemand, skal dette så vidt muligt respekteres. Kontaktpersonen skal oplyses om viljeskrivers evt. valg af bedemand, så kontaktpersonen/familien kan foretage beslutning om opgavens placering på et oplyst grundlag.
Adgangskoder
Systemet er sikkerhedsmæssigt forsynet med 2-faktor godkendelse. Ved angivelse af brugernavn og password vil brugeren få tilsendt en kode på brugerens mobiltelefon. Adgangskode og adgang til systemet må ikke videregives til andre – heller ikke i egen virksomhed. Er der flere i virksomheden med behov for adgang til Min sidste vilje, skal disse individuelt søge om oprettelse.
Sikkerhed i systemet
Brugere af systemet må ikke bryde eller ændre eventuelle sikkerhedsmekanismer, herunder sikkerhedskoder, ligesom brugerne ikke må ændre eller fjerne angivelser vedrørende rettigheds-forhold, varemærker, logo med videre.
Udelukkelse/spærring af adgang:
Alle søgninger og opslag i systemet logges og gemmes af hensyn til dokumentationskrav og sikkerhed jf. GDPR-reglerne og persondataloven. Hvis der opstår mistanke om uretmæssige opslag og/eller søgninger eller der konstateres brud på denne Fortrolighedsaftale kan brancheforeningen Danske Bedemænd udelukke virksomheden for fremtidig adgang til systemet.
Ansvar for oplysningerne i systemet
Danske Bedemænd er ikke ansvarlig for de indtastede data og eventuelle tab som følge af viljeskriveres eventuelle fejlindtastninger i systemet.
Samtykke til behandling af personlysninger
Jeg bekræfter, at Danske Bedemænd og dertil knyttede virksomheder, hvis formål er at drifte og udvikle den digitale Min sidste vilje, må behandle mine personlige oplysninger såsom navn, mobilnummer, e-mailadresse, arbejdsplads og lign. Min oplysninger vil ikke uden mit samtykke blive videregivet til tredjepart.
Jeg er indforstået med, at hvis jeg trækker mit samtykke til behandling af mine personlige oplysninger, vil min adgang til systemet samtidig ophøre uden yderligere varsel.
Jeg er oplyst om, at jeg kan kontakte Datatilsynet, hvis jeg er uenig i behandlingen af mine personoplysninger.
Abonnement for brug af systemet
Viljeskrivere kan gratis anvende minsidstevilje.nu.
Til delvis dækning af administrationsomkostningerne betales et abonnement for brugen af systemet, hvis man ikke er medlem af brancheforeningen Danske Bedemænd.
Priserne pr. 1. januar 2024 er følgende:
Årsabonnement pr. virksomhed: kr. 500,-
Årsabonnement pr. bruger i virksomheden: kr. 100,-
Alle priser er ekskl. moms.
Ændringer i abonnementsvilkår vil blive meddelt brugerne/virksomhederne med mindst 30 dages varsel. Brugeren/virksomheden kan opsige abonnement inden den 30. november forud for det kommende årsabonnement.
Det er gratis for medlemmer af brancheforeningen Danske Bedemænd at anvende den digitale Min sidste vilje.
Jeg er indforstået med, at der er betaling for brug af systemet i form af et abonnement.
Jeg bekræfter hermed, at jeg har læst denne Fortrolighedsaftale og vil overholde reglerne som angivet.