Spørgsmålet om hvem, der skal arve, bestemmes af to forhold, nemlig arveloven og et eventuelt testamente. Hvis man ikke skriver testamente, tilfalder arven en gruppe af arvinger i den rækkefølge, som arveloven beskriver. Fætre og kusiner er ikke arveberettigede.
Hvis den afdøde efterlader sig både ægtefælle og børn, vil afdødes andel af formuen blive delt med halvdelen til ægtefællen og halvdelen til børnene.
Ved at oprette et testamente får man større mulighed for at ændre på fordelingen af arven. Man kan ved testamente selv disponere over 75 % af formuen, mens 25 % af formuen er tvangsarv. Tvangsarvinger er ægtefælle samt livsarvinger (børn, børnebørn, oldebørn). Man kan ved testamente begrænse tvangsarven til hvert af sine børn til kr. 1.510.000 (2025).
Efterlader man sig ikke tvangsarvinger, har man fri rådighed over sin formue.
Et testamente er især nødvendigt, hvis man:
- Lever sammen uden at være gift.
- Har børn fra tidligere forhold.
- Vil testamentere bestemte beløb eller ting til bestemte foreninger eller mennesker.
- Ønsker at give arv til en, der er gift, uden at dennes ægtefælle får noget.
- Vil give arv til fætre, kusiner eller svigerbørn.
- Er enebarn, barnløs og ugift.
- Ikke har nogle arvinger og vil undgå, at arven tilfalder staten.
Enhver, der er gift eller fyldt 18 år og ved sin fulde fornufts brug, kan oprette et testamente. Det kan ske på fire måder.
Notartestamente med advokat
Advokaten sørger for, at testamentet er i overensstemmelse med arveloven. Det er forskelligt, hvor meget advokaten skal have for sit arbejde. Men man kan begrænse udgiften ved at forberede sig grundigt hjemmefra.
Man kan for eksempel samle oplysninger sammen om:
- Hvor stor ens formue er.
- Hvor stor ens gæld er.
- Navne og adresser på de mennesker, foreninger eller institutioner, man gerne vil give arv.
- Hvor meget og hvad de hver især skal arve.
Når man har skrevet testamentet, skal man underskrive det hos notaren på det lokale dommerkontor. Derefter bliver en udskrift af testamentet opbevaret i notarialkontoret. Skifteretten rekvirerer udskriften af testamentet, når man er død. Gebyret for at oprette et notartestamente er 300 kr. Derudover kommer udgifter til advokaten.
Notartestamente uden advokat
Man kan godt selv skrive testamente uden hjælp fra en advokat. Men der er en risiko for, at man bestemmer ting i testamentet på en måde, så de er i strid med loven.
Vidnetestamente
I stedet for at få en notar til at skrive under på, at ens identitet er rigtig, og at man er ved sin fulde fornuft, kan man lade to almindelige mennesker gøre det. Det må ikke være mennesker, der er nævnt i testamentet, eller som på nogen anden måde har interesser i det, og vidnerne skal være fyldt 18 år. De efterladte skal selv sørge for, at et vidnetestamente kommer frem i forbindelse med dødsfald.
Nødtestamente
Er man på grund af sygdom eller andet nødstilfælde forhindret i at oprette et vidne eller notartestamente, kan man på en hvilken som helst måde oprette et nødtestamente. Et nødtestamente er kun gyldigt i tre måneder efter, at nødsituationen er ophørt.
Tilbagekaldelse
Man kan ændre eller kalde et testamente tilbage, når man ønsker det, hvis testamentet ikke er gjort uigenkaldeligt.
Fremtidsfuldmagt
Med en fremtidsfuldmagt kan du vælge en fremtidig repræsentant, hvis du f.eks. bliver syg, mentalt svækket mv.
En fremtidsfuldmagt kan sættes i kraft en gang i fremtiden, hvis du mister evnen til selv at tage vare på dine økonomiske eller personlige forhold. Du kan give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer, som du selv udpeger. Hvis fremtidsfuldmagten bliver sat i kraft, er den eller de personer såkaldte fremtidsfuldmægtige og kan repræsentere dig og handle på dine vegne.
Oprettelse
Oprettelsen af en fremtidsfuldmagt består af to trin.
Først skal du indtaste fuldmagten og underskrive den digitalt i Fremtidsfuldmagtsregistret med dit NemID. Det sker via Digital tinglysning på Tinglysning.dk.
Herefter skal du ved personligt fremmøde for en notar vedkende dig fremtidsfuldmagten senest seks måneder efter oprettelsen. Du viser notaren legitimation i form af pas, kørekort eller anden offentlig billedlegitimation. Notaren påser derudover, at oprettelse af fremtidsfuldmagten er dit eget ønske, og at du fornuftsmæssigt er i stand til at oprette fuldmagten.
Donation
Du kan i dit testamente donere en del af din formue til velgørende organisationer.
I testamentet fastsætter du, om en eller flere velgørende organisation skal arve 30 % af din formue, mod at organisation(erne) betaler øvrige arvingers samlede boafgift. Det betyder, at de øvrige arvinger arver 70 % af arven, uden at de skal betale boafgift.
Se liste over Skats godkendte foreninger og organisationer, der er fritaget for at betale boafgift af arv m.v.