En obduktion betyder, at man foretager en ydre og indre undersøgelse af en afdød person. Kroppen bliver undersøgt udvendigt, hvorefter organerne bliver taget ud og undersøgt for at klarlægge årsagerne til dødsfaldet. I forbindelse med obduktionen kan der tages prøver til brug for yderligere undersøgelse. Efter obduktionen bliver organerne lagt tilbage i kroppen, og den lukkes igen.
Der findes to typer obduktioner:
Hospitalsobduktion
Hvis dødsfaldet er sket på et hospital eller hvis afdøde indbringes til en skadestue – og politiet ikke er involveret i dødsfaldet – kan der foretages en hospitalsobduktion. Denne kan foretages, hvis den afdøde efter sit fyldte 18. år skriftligt har givet tilladelse til obduktion. Såfremt den afdøde har udtalt sig imod obduktion – eller dette må antages at stride mod afdødes livsopfattelse – kan obduktion ikke foretages.
Hvis afdøde ikke har oplyst sin mening om obduktion, skal de pårørende spørges, og give tilladelse til obduktionen.
Retslægeligt ligsyn – obduktion
Hvis politiet involveres i et dødsfald, hvad enten det er et mistænkeligt dødsfald, et dødsfald på et hospital i forbindelse med et behandlingsforløb, eller hvis en person findes død, skal der foretages et retslægeligt ligsyn. Dette foretages af en embedslæge eller en retsmediciner sammen med politiet.
Ved ligsynet bestemmes det, om der eventuelt skal være en retslægelig obduktion. Hvis de pårørende nedlægger forbud mod obduktionen, vil afgørelsen blive truffet af retten, og eventuelt senere af landsretten. Selve obduktionen foregår som beskrevet ved en hospitalsobduktion.