Kompostering er en nyere form for begravelse, der nu er tilladt i Tysklands nordligste delstat som et led i et toårigt pilotprojekt.
Foreløbig er Mölln det eneste sted i Slesvig-Holsten– og i hele Europa – hvor der er opstillet et særligt anlæg – et såkaldt alvarium, der dybestbset er en lukket kompostboks. Afdøde bliver placeret i beholderen sammen med organisk materiale og med en temperatur, der sørger for, at kroppen forvandles
helt til muld, også knogler og tænder, på lidt over en måned.
Selv om de afdøde bliver til muld, kan de pårørende ikke stede resterne til hvile hjemme i haven. Juridisk er der fortsat tale om en begravelse, som skal foregå på steder, der er godkendt til formålet.
Ingen dansk efterspørgsel
Kompostering af afdøde er ikke tilladt herhjemme i Danmark, men en rundringning til de lokale bedemænd lige nord for grænsen indikerer, at der heller ikke synes at være efterspørgsel på denne begravelsesform endnu.
Kendskabet til metoden er formentlig også begrænset.
“Der har ingen henvendelser været om det,” fortæller Steen Kristensen fra Als- & Broager-Sundeved Begravelsesforretning i Sønderborg, der også har talt med flere af sine nordtyske kollegaer syd for grænsen. De fortæller, at de endnu ikke har fået nogen forespørgsel på det heller, selvom det har været tilladt siden sommeren sidste år.
Fem stater i USA har også tilladt kompostering, senest i New York.
Kompostering af afdøde accepteres dog ikke af mange af de religiøse trossamfund i Tyskland og USA, herunder Den Katolske kirke og Det jødiske Samfund.
Læs artikel i Nordjyske om “Bedemænd i Slesvig-Holsten komposterer afdøde.” (betalingsmur)
Læs artikel om New Yorks godkendelse af kompostering – Engelsk artikel på BBC News (eksternt link)