Hvad er en borgerlig begravelse?
En borgerlig begravelse er en begravelse eller bisættelse, hvor der ikke deltager en præst eller anden religiøs leder og kirken ikke bruges som ramme for ceremoni.
En begravelse af en person, der ikke er medlem af folkekirken, kaldes en borgerlig begravelse. Det kan således være en jordbegravelse, bisættelse, f.eks. hvor urnen nedsættes på en skovbegravelsesplads, askespredning over havet m.v. Læs mere om alternativerne til traditionel begravelse nedenfor.
Ved den borgerlige begravelse skal de pårørende selv arrangere en eventuel mindeceremoni, f.eks. på sygehusets eller krematoriets kapel, forsamlingshuset i hjemmet, i haven, ved strandkanten sågar på arbejdspladsen m.v.. Bedemanden hjælper gerne med at finde det rette sted.
Der findes ingen lovkrav til en ikke-kirkelig ceremoni andet end, at ceremonien skal være sømmelig og ikke må forstyrre den offentlige ro og orden.
Hvordan foregår en borgerlig begravelse?
En borgerlig ceremoni er helt individuel. De pårørende bestemmer indholdet – man kan opføre eller afspille musikalske indslag, synge sange m.v. Bedemanden fungerer oftest her som tovholder og ceremonileder – f.eks. ved også at holde mindetalen. For nogen ønskes der kun en stille afsked samlet omkring kisten, inden den bringes ud.
Er det kun for ikke-medlemmer af folkekirken?
Hvis afdøde er medlem af folkekirken, men har givet klart udtryk for, at der ønskes en borgerlig begravelse, f.eks. nedfældet i Min sidste vilje eller i et testamente, vil begravelsesmyndigheden som udgangspunkt godkende at følge afdødes ønske.
Må kiste eller urne begraves på kirkegården efter en borgerlig ceremoni?
Alle – uanset deres tilhørsforhold til folkekirken – har ret til at blive begravet eller få deres aske nedsat på folkekirkens kirkegårde eller få urnen anbragt i et særligt urnerum – kaldet et kolumbarium. Priser på gravsteder for ikke-medlemmer er højere og varierer meget fra kirkegård til kirkegård. Priserne skal stå på sognets eller provstiets hjemmeside.
Alternativer til traditionel begravelse/bisættelse
For alle alternativer gælder, at afdøde skal kremeres og i nogle tilfælde har givet udtrykkeligt ønske.
Afdødes aske kan spredes over havet
Afdøde skal have udtrykt et ønske om at få sin aske spredt over havet. Ligger der ikke et skriftligt ønske, er det begravelsesmyndigheden, der tager stilling til, om der alligevel kan gives tilladelse til askespredning. Læs mere om askespredning
Afdødes aske kan komme i privat jord
Grunden skal være mindst 5.000 kvadratmeter, og begravelsesstedet må ikke ligne et gravsted. Der skal tinglyses en servitut på grunden. Læs mere om urnenedsættelse i privat jord.
Skovbegravelse
I 2008 blev begravelsesloven ændret, så det er muligt også at blive begravet i naturen. Flere kommuner har oprettet kommunale kirkegårde, kirker har udvidet kirkegården, så den støder op mod skovområder (skovkirkegårde), ligesom en række privatskovsejere udlægger fredskov som skovplads for urner.
Alle kan uanset bopæl og trosretning anskaffe sig et urnested i disse skove. Din lokale bedemand vil kunne orientere nærmere om, hvorvidt der i kommunen findes en skovkirkegård eller om der er aktuelle planer for at anlægge en. Læs mere om Skovbegravelse